Hammel Bibliotek viser i januar en udstilling med træværker skabt af Orla Østergaard. Foto: Pressefoto
Hammel Bibliotek viser i januar en udstilling med træværker skabt af Orla Østergaard. Foto: Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Et liv med træ i alle former

”Træ som pynt er godt begyndt” er en udstilling af træting og fuglehuse. Værkerne er skabt af Orla Østergaard Jensen fra Hammel, der har arbejdet med træ, siden han blev udlært som tømrer i 1952. Først arbejdede han som tømrersvend og senere som selvstændig tømrermester i Hammel og Voldby.

I dag er han 86 år og for længst gået på pension, men arbejdet med træ fylder stadig meget. Fra kælderværkstedet i huset på Teglvænget er der gang i produktionen fra morgen til aften. Tempoet er faldet lidt med årerne, men der bliver stadig arbejdet flittigt i kælderen. Under Orla Østergaard Jensens eget motto ”Træ som pynt er godt begyndt”, bliver der lavet fuglehuse, foderbrætter, redekasser og meget andet. Hans motivation for arbejdet med træ er, at han vil bruge sin tid som pensionist på noget, der giver mening. Orla Østergaard Jensen står selv for alt fra indkøb af materialer, sjove idéer til nye produktioner og selve fremstillingen af tingene. Udstillingenkan ses frem til 31. januar på Hammel Bibliotek.dietz

Publiceret: 06. Januar 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!