Få brygget din helt egen øl. Det har Brian Fogsgaard Jensen gjort. Han kalder den Danish Dynamite.
Få brygget din helt egen øl. Det har Brian Fogsgaard Jensen gjort. Han kalder den Danish Dynamite.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel ølklumme: Danish dynamite i finalen

Klummeskribent gennem syv år takker af med prøvesmagning af ’egen’ hjemmebryg.

Af Brian Fogsgaard Jensen, Selling. Salgskonsulent, ølentusiast, topbier ølsmagninger.

Så kom dagen hvor den sidste øl åbnes og testes her i klummen.

Siden april 2010 har jeg delt ud af min interesse for øl, på disse sider.

Interessen for mangfoldigheden ved øl, har båret den ulønnede opgave helt frem til dags dato.

Malurt i bægeret.

Alle de testede øl er beskrevet med min ærlige mening. Det kunne jeg tillade mig, alene fordi alle testede øl er købt af egen lomme.

Naturligvis har alle ikke været enige i mine bedømmelser. Nogle få har haft svært ved at tackle mine kasketter, både som ansat i ølbranchen gennem 14 år og som helt almindelig ølnørd med en trang til at dele ud af sin interesse.

Men sjovt er det da, at netop dem som har tudet højest over mine klummer, stadig på deres egen hjemmeside refererer til, da en af deres øl opnåede en 1. plads i min test af påskebryg i 2016.

Efter syv års ølnørderi, så er dette den sidste ølklumme, afslører Brian Fogsgaard Jensen.
Efter syv års ølnørderi, så er dette den sidste ølklumme, afslører Brian Fogsgaard Jensen.

Gåtur med hunden

Herfra skal lyde en stor tak Jer som har givet mig et par positive kommentarer med på vejen, i køen ved kassen i Kvickly og når jeg går tur med min hund. Denne klumme har nemlig også bragt mig stor fornøjelse og oplevelser.

For et års tid siden fik jeg mulighed for, at deltage i en velgørende fodboldkamp.

Mine holdkammerater var lige fra redaktøren på denne avis, over to folketingspolitikere, til Favrskovs borgmester og fremtrædende personer fra byrådet og erhvervslivet.

Min præstation gavnede dog holdet mest, til den tredje halvleg i ølteltet. Det var efter kampen mod HOG.s velgørende oldboys. Et hold der var forstærket med Stig Tøfting, Carsten Bang, Marc Rieper, Lars Christiansen med flere.

PC, design og bestil øl

Nu er vi derfor nået til den endelige finale og derfor skal der sluttes af med et brag af en øl, som skal under kærlig behandling: Min egen. Karakteren sprænger derfor skalaen.

I denne fagre nye verden, kan du sidde hjemme foran din PC eller tablet og brygge din helt egen øl, samtidig med at du spiller Candy Crush.

Stort set på samme måde, som en del af landets fantombryggere, får brygget deres øl på bryggeriet De Proef i Belgien og Ørbæk på Fyn. Dette koncept tiltaler naturligvis en doven ølnørd og jeg har naturligvis fået brygget min egen øl til denne finale.

Hverken Ørbæk eller De Proef kunne dog brygge en øl, som matcher mit ego, så æren tilfaldt verdens femtestørste bryggeri: Carlsberg.

Det Carlsberg-ejede Annex Brewing har udviklet en hjemmeside, hvor du vælger det antal flasker der skal tappes og efterfølgende kan du selv skræddersy din personlige øl. Konceptet er ret standardiseret og på den måde overskueligt. Du kan vælge bitterhed, farve, styrke og om smagen skal være frugtagtig eller ristet.

Danish dynamite sprænger skalaen.

Min øl er naturligvis ren og skær fuld ild på hele skalaen. Maximal bitterhed, maximal styrke og den mørkeste farve med noter af frugt og blomster i finalen. Danish dynamite er en stærk mørk øl på 7,5 %. Øltypen der er sigtet efter er en Dark Imperial IPA. Den har rimelig stor fylde samt en kraftig og vedholdende bitterhed som er dominerende i forhold til de andre smagsnuancer. Navnet danish dynamite er valgt som en patriotisk titel, til en kultur som vi skal værne om. Vi bør stå sammen og kæmpe for de danske værdier, kongehus, fædreland og danske øl. Budskabet med denne klumme har hele tiden været, nyd et mindre antal øl, men bedre øl af højere kvalitet.

Skål og tak herfra.

Publiceret: 09. Oktober 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere