Nu kan børn, der er 3 !/2 år gamle og bor i Favrskov Kommune få besøg af sundhedsplejersken. Pressefoto
Nu kan børn, der er 3 !/2 år gamle og bor i Favrskov Kommune få besøg af sundhedsplejersken. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere får gavn af sundhedsplejersken

Nu kan forældre til 3 1/2 årige børn også få besøg af sundhedsplejersken. Som den eneste kommune i landet har Favrskov valgt at sætte fokus på sundheden og trivslen hos de 3½ årige og deres familier med en stor spørgeskemaundersøgelse og tilbud om hjemmebesøg til de familier, der har behov for det.

“Jeg er rigtig glad for, at vi i Favrskov kan gå foran i arbejdet med at rådgive forældre i den jungle af sundhedsbudskaber, de udsættes for. Forskningen viser, at vores livsstil grundlægges allerede i barneårene. Derfor giver det nye tilbud god mening,” siger Lone Glarbo (V), formand for Social- og sundhedsudvalget.

Jane Rüdiger, leder af B&U Sundhed i Favrskov Kommune, er glad for det nye tiltag.

“Sundhedsplejersken slipper normalt barnet, når det er ni måneder gammelt og ser det først igen, når det er seks år. Der sker rigtig meget i den periode, og vi kan forebygge mange problemer, hvis vi får kontakt til familier med behov for støtte tidligere,” lyder det fra Jane Rüdiger.

Kapp

Publiceret: 11. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere