Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fordækte fliserensere huserer i Østjylland: Snyder med prisen

Politiet har fået flere anmeldelser om udenlandske fliserenser

En gruppe udenlandske mænd kører for tiden rundt til husstande i Østjylland og tilbyder mod kontantbetaling at rense fliser eller lave andet havearbejde.

Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport, hvor det fremgår, at politiet de seneste par uger har fået flere anmeldelser om mændene.

LÆS OGSÅ: Basarchef om razzia: “Synd, det foregik så voldsomt”

Senest fra en beboer på Grønløkke Allé i Tranbjerg syd for Aarhus, der i går eftermiddag sagde nej tak til tilbud om fliserensning. Manden, der afgav tilbuddet, talte engelsk og var kørende i en hvid varebil.

Erfaringerne er, at kvaliteten af deres arbejde er yderst tvivlsom, og at prisen ofte ender med at blive meget høj.

Østjyllands Politi råder borgerne til at afvise mændenes tilbud, da det er tvivlsomt, om de arbejder under lovlige forhold, og der ofte er tvister om prisen, som kan ende med at blive meget høj.

dp

Publiceret: 25. Januar 2018 12:28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt