Modelfoto.
Modelfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fornuft i genbrug: få dit elektronikaffald sorteret

Gode grunde til at sende elektronikaffald til særlig behandling

Kun 10-15 procent af elektronikaffaldet bliver genbrugt, resten ender på lossepladsen eller bliver brændt.

I gennemsnit smider hver dansker 24 kilo elektronikaffald ud hvert år.

Elektronikaffald indeholder giftige stoffer såsom kviksølv, bly, cadmium, arsen, beryllium og bromerede flammehæmmere.

Når elektronik bliver brændt ved lave temperaturer, skaber de yderligere giftstoffer, såsom halogenerede dioxiner og furaner - nogle af de mest giftige stoffer, der findes i verden.

Ved at genbruge elektronik genanvendes værdifulde materialer, der kan bruges i iPhone, tablet eller bærbare computere. Disse gadgets er fyldt med ressourcer som guld, kobber, sølv, aluminium og jern.

Elektronikaffald er dybest set alle de dimser, du finder i dit hjem, som er udstyret med en ledning, et batteri, en solcelle eller tilsvarende.

Der er batterier i næsten alt i dag, vores mobiltelefoner, vores biler, ja selv børnenes sko bruger nogle gange batterier.

Ligegyldigt om det er et AAA, AA, C, D eller et bilbatteri, skal de genanvendes. Du kan altid komme af med dine brugte batterier på din lokale genbrugsstation, uanset type og størrelse. Du har også mulighed for at aflevere dine brugte batterier i enkelte supermarkeder eller batteribokse opstillet rundt omkring i kommunen.

Hvis dine dimser stadig virker: sælg dem eller forær dem væk, for eksempel til Røde Kors.
Kilde: Elektronikfirmaet Mytrendyphone.dk

Efterhånden har de fleste af os styr på sortering og håndtering af det meste af vores affald. Desværre gælder det ikke for elektronikaffald. Ifølge tal fra 2015 smider hver dansker i gennemsnit 24 kilo elektronikaffald ud hvert år. Meget af det ender i de almindelige skraldespande i stedet for at blive afleveret til særlig behandling på genbrugsstationen.

Skader natur og helbred

Farligt affald, såsom brugte smartphones, tablets, computere og batterier, indeholder stoffer, der gør skade på naturen og vores helbred, hvis ikke de bliver håndteret korrekt.

Desuden indeholder elektronikaffald vigtige ressourcer, der kan indgå i ny produktion af den næste smartphone. For eksempel er der i både mobiltelefoner og computere værdifulde materialer som guld, kobber, sølv og aluminium.

Når du afleverer elektronikaffald i Favrskov Kommune:

1. Batterier skal indsamles i en klar pose og lægges oven på beholderen til dagrenovation.

2. Småt elektronik (såsom mobiltelefoner, fjernbetjeninger, elektronisk legetøj eller alt hvad der kan lyse, blinke eller lave lyd) skal du aflevere på genbrugsstationen.

Publiceret: 07. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt