Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl nævnte i sin tale blandt andet familie-tragedien i Ulstrup 9. januar 2017.
Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl nævnte i sin tale blandt andet familie-tragedien i Ulstrup 9. januar 2017.
Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fotos: Falck mødte det nye år med et trist minde

Deltidsbrandfolk, indsatsledere, politikere og presse fik kaffe sammen på den sidste dag i 2017

“Da jeg puttede mine unger 9. januar 2017 om aftenen, var det med blødende hjerte og tårer ned ad kinderne. Den dag havde vi sendt station Langå og vores indsatsleder til Ulstrup til noget, vi troede, var et gasudslip.”

Sådan indledte beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, Beredskab & Sikkerhed Randers-Favrskov-Djursland, sin tale ved nytårsparolen på Falck-stationen i Hammel 31. december 2017 om morgenen.

“Vi fandt en mor og fire børn dræbt sammen med faren, som havde begået selvmord.”

“Informationerne ude fra Ulstrup sidder fortsat krystalklart på nethinden i dag,” fortsatte Kasper Sønderdahl sin tale for de mange helt tavse brandfolk i garagen.

Falcks brandfolk i Hammel og Hinnerup var ikke direkte med ved familie-tragedien i Ulstrup, men kollegerne i Langå blev fulgt tæt.

“Brand i nummerplade”

2. viceborgmester Lars Storgaard havde overtaget den ferierende Nils Borrings rolle på dagen og overbragte kommunens nytårshilsen.

Lars Storgaard er også politimand og beskæftiget på 112-alarmcentralen, hvor han trykker på knappen, når brandfolkene skal ud at køre.

Og det kom de kort inde i 2017. Gårdbranden i Lading hos Aarhus Klunserne lagde beslag på alle Favrskovs brandfolk fra tre stationer, så der måtte rekvireres hjælp til to andre brande samme nytårsnat fra Randers og Aarhus.

Der har været færre udkald i 2017 end de foregående år. Både Hammel og Hinnerup landede hver på 56 udkald.

Station Hammel kørte til brand i hus i Haurum 8. september, og 16. november udbrændte et halvt dobbelthus i Hammel.

Station Hinnerup var udover gårdbranden i Lading til tagbrand i det nye Missionshus i Hinnerup og en melding “om mulig brand i en nummerplade fra en knallert.”

De to brandstationsledere fra station Hammel og Hinnerup, Poul Jensen og Jørgen Mundt, i et afslappet øjeblik under nytårsparolen i Hammel.
De to brandstationsledere fra station Hammel og Hinnerup, Poul Jensen og Jørgen Mundt, i et afslappet øjeblik under nytårsparolen i Hammel.
Foto: Michael Wulff
Der blev lyttet til tre taler. Falck-områdeleder Bjarne Jørgensen holdt en af dem.
Der blev lyttet til tre taler. Falck-områdeleder Bjarne Jørgensen holdt en af dem.
Foto: Michael Wulff
2. viceborgmester Lars Storgaard.
2. viceborgmester Lars Storgaard.
Foto: Michael Wulff
Publiceret: 04. Januar 2018 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt