En blåhval er et flot syn. Men ifølge Anna og Rosa, knap så flot, når den på grund af klimaændringer søger ind i fjordene.
En blåhval er et flot syn. Men ifølge Anna og Rosa, knap så flot, når den på grund af klimaændringer søger ind i fjordene.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hadsten-pigers beretning: Hvorfor det ikke er godt at se en blåhval i Svalbards fjord

Udvalgt blandt 3.000 som wildlife-reportere. Anna og Rosa Ramsing Lindhardtsen besøger Svalbard for at se på klimaforandringer

Af Rosa Ramsing Lindhardtsen, 13 år og Anna Ramsing Lindhardtsen, 17 år, Wildlife reporters, WWF

Isbjørnen har Svalbard som hjem. Og dagens mål var klart: vi ville se den i øjnene! Vi er seks unge mennesker, der med Verdensnaturfonden er på ekspedition til Svalbard.

I en rib båd sejlede vi trods vind og blæst ud i fjorden for at se det magiske dyr. Men vi når kun et stykke ud i fjorden, før et tankevækkende tegn på klimaforandringerne viser sig for os, da det langsomt slænger sig i de barske bølger. Det er det største dyr på jorden - et 200 tons kæmpedyr, der majestætisk bryder vandoverfladen.

Se også: TV: Reportere fra Hadsten er i Svalbard på glat is

Dyret er en blåhval. Havets konge. Selvom vinden rusker i os, og kulden bider, så er begejstringen ikke til at ryste af os, da vi ser det smukke dyr. Men blåhvaler har ikke altid været til at se i Svalbards fjorde. Ifølge forsker og international direktør ved Norwegian Polar Institute, Kim Holmén, så er den globale opvarmning skyld i blåhvalernes ændrede adfærd.

De drager nemlig til fjorden for føde! Den globale opvarmning, der er forårsaget af mennesker, øger fjordenes vandtemperatur, hvilket tiltrækker plankton og andre levende organismer som krill - blåhvalernes føde. 

Isbjørne kan ikke nå at følge med i klimaændringer

Og sådanne ændringer i de polariske dyrs adfærd er ikke en sjældenhed på Svalbard, hvis klimaforandringerne fortsætter med samme fart, som de har nu. ”Når isen smelter, forsvinder sælerne også, da isen er deres ynglested. Dermed forsvinder isbjørnens fødemuligheder også, da isbjørne jo spiser sæler. Dette vil have store konsekvenser, ikke kun for isbjørnen, men for hele det polariske økosystem”, fortæller forsker, Kim Holmén og fortsætter: ”Isbjørnen vil ikke kunne nå at følge med ændringerne”. 

Vi har et kæmpe ansvar: vi står med isbjørnens, blåhvalens, et helt økosystems skæbne i vores hånd. Vil vi høre på deres råb om hjælp? Det er nu, der skal gøres noget. Snart er vi ikke længere herrer over naturens magter.

Læs: Søstre på isbjørne-ekspedition

Rosa Ramsing Lindhardtsen, 13 år og Anna Ramsing Lindhardtsen, 17 år er i Svalbard som Wildlife reporters for WWF.
Rosa Ramsing Lindhardtsen, 13 år og Anna Ramsing Lindhardtsen, 17 år er i Svalbard som Wildlife reporters for WWF.
Publiceret: 07. Juli 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!