Frederik Nymark var ramt af uheld men fik kørt en samlet andenplads hjem i Ring Djursland. Foto: Motorsporten
Frederik Nymark var ramt af uheld men fik kørt en samlet andenplads hjem i Ring Djursland. Foto: Motorsporten
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hinnerups Frederik Nymark på podiet trods dårlig start

Løbsweekenden startede slet ikke som planlagt for Frederik Nymark fra Hinnerup og resten af Nymark Racing, som deltog i Ring Djursland forrige weekend.

Lørdag eftermiddag, da kvalifikationen skulle køres, opstod der problemer med bilen, som ikke ville tage benzin og blev ved med at meddele, at den var løbet tør.

Det betød en kvalifikation, hvor den unge Frederik kun blev nummer ni, hvilket gav en startplacering som nummer ni til første løb.

Skaden var sket, og nu stod resten af weekenden på hård kamp for at score de vigtige point til mesterskabet. Første løb blev svært, for alle de hårde konkurrenter var allerede foran. Det lykkes dog Frederik at kæmpe sig en placering frem i feltet og slutte som nummer otte. I andet løb kørte Nymark dog en overbevisende sejr i hus, og i tredje løb kørte han i mål som nummer tre.

Samlet set er Frederik Nymark nummer to i mesterskabet - sæsonen er dog kun lige kommet i gang, så der er stadig et mesterskab i sigte. srj

Publiceret: 16. Maj 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere