Kvindekoret Politi Sirenerne giver en lille julekoncert onsdag 13. december kl 17 foran Nyt Syn i Hammel.
Kvindekoret Politi Sirenerne giver en lille julekoncert onsdag 13. december kl 17 foran Nyt Syn i Hammel.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hyggelige julerier til små og store

Hammel Handel har en lang julemenu over hyggelige tiltag og arrangementer i butikkerne og på gåder og strøg

Julerierne er godt i gang i Hammel Midtby, der hænger for eksempel allerede fine grankogler i træerne i midtbyen. Dem har dagplejere og børn lavet, og mandag i denne uge blev de hængt op til fornøjelse for byens borgere og besøgende. Hammel Handel har forberedt julen godt, og forude venter mange andre søde, gratis juleaktiviteter.

”Husk at komme til Hammel og handle lokalt”, opfordrer tovholder Allan Bo Andresen.

Han håber på lige så stor opbakning, som der for nylig var til juletræstændingen i Hammel.

”Så er det en succes. Vi vil i hvert fald gøre vores til, at det bliver en god oplevelse at handle i Hammel.”

Mød julemanden

Frem til den 23. december kan børnene få et stykke chokolade mod at aflevere en tegning til julemanden til ophængning i boghandlen. I december er der også stempelkonkurrence med udtrækning af en flot gavekurv den 23. Kurven er udstillet i Skoringen.

De kommende to weekender er der aktiviteter både lørdag og søndag, og alle fire dage kan man møde julemanden. Han går rundt i gader og butikker med slikposer til børn, og han vil også gerne snakke med de små. Hvis nogle af børnene er på nippet til at holde med sutten, tager julemanden gerne imod den.

Lørdag 9. december klokken 11 synger Frijsenborg Efterskole julen ind i Tema Centeret. Samme tid åbner Billedskolens julestue i Tema Centeret, hvor man kan komme og lave juledekorationer – det er gratis, og billedskolen har materialerne. Julestuen har åbent indtil klokken 14.

Jul i Bjergkøbing

Både lørdag og søndag får man, hvis man køber for mindst 150 kroner, en kupon, der giver ret til en gratis julepølse hos Sheilas Café og Braisserie.

Søndag 10. december klokken 11 kan børnene opleve julen til en hyggelig julefilm, ”Jul i Bjergkøbing”.

Politi Sirenerne synger

Onsdag 13. december kl 17 bliver der lejlighed til at høre kvindekoret Politi Sirenerne foran Nyt Syn.

Koret blev dannet i 2008 og består af sangglade kvinder i alle aldre. Dets formål er at samle sanginteresserede kvinder fra Østjyllands Politi for at afholde koncerter til fremme af politiets PR-virksomhed. På repertoiret er der klassiske danske sange og salmer, jazz og moderne rytmisk musik. Politi Sirenerne optræder mange forskellige steder, blandt andet i kirker og til festlige lejligheder.

Hvert år medvirker koret ved Randers Politiorkesters jule-velgørenhedskoncert på Værket i Randers. Og i år altså også som et hyggeligt, musikalsk indslag i Hammels julehandel.

Oppustelig kælkebakke

Hvor længe siden er det, du har prøvet at køre på kælk? Nej vel, det er nogle år siden efterhånden!

Det gælder for de fleste af os, og Hammel Handel har derfor allieret sig med en leverandør af en kælkebakke.

”Vi synes, at det i mange år har været begrænset med sne og muligheder for at kælke – det er på tide igen”, siger Allan Bo Andresen.

Lørdag 16. december stilles en oppustelig kælkebakke op, og så kan man ellers muntre sig md bobslæde på tre baner – en kort og to lange.

Både lørdag og søndag kan man igen møde julemanden i butikker og på gaden. Søndag er der også mulighed for at få en hestevognstur.

Dagen før juleaften, lørdag 23. december, ønsker Hammel Handel en glædelig jul og deler klejner og chokolade ud. Klokken 12 udtrækkes vinderen af jule-stempelkonkurrencen, og samme tid ruller Hammeltoget frem og byder indenfor til togture rundt i byen, hvor man kan se den julepyntede by.

Publiceret: 07. December 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt