Afsted det går. Fredag 6. oktober er der afgang til Slette Strand for otte borgere fra Hammel. Her et indsendt foto fra en tidligere tur.
Afsted det går. Fredag 6. oktober er der afgang til Slette Strand for otte borgere fra Hammel. Her et indsendt foto fra en tidligere tur.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

I sommerhus med klippekortet

Hjemmeplejen Team Hammel tager på weekendtur med otte borgere

Af Christina Brorson

Ved at spare lidt klip sammen er der til en rigtig sommerhustur med overnatning. Team Hammel fra Hjemmeplejen Favrskov Vest forsøger i denne efterårsferie som noget nyt at bruge klippekort-ordningens ekstratimer på en weekendtur for otte borgere til Slette Strand.

“Hver borger har ét klip pr. uge, som svarer til en halv time. De otte borgere, der skal på tur, har hver sparet otte klip op, og så passer regnskabet næsten. Men vores medarbejdere lægger også frivillig tid og arbejdskraft for at få turen i stand,” fortæller gruppeleder Bente Jørgensen.

Politikerne i Favrskov Kommune prioriterede rigtigt, da klippeordningen blev forlænget efter de første to år (2015 og 2016), hvor den blev finansieret af Ældremilliarden, mener hun.

Duften af aftensmad

En af initiativtagerne til turen, er sosu-hjælper Grethe Kjær. Hun glæder sig til anderledes oplevelser med de brugere, som hun færdes iblandt hver dag - og ved, at de gør det samme.

“Vi har ofte brugt klippekortets ekstratimer på små udflugter til eksempelvis Ry. Men så fik vi den idé at spare sammen til en lidt længere tur, som man kunne planlægge og glæde sig til i lidt længere tid,” fortæller Grethe Kjær.

Tanken er, at de ældre hjælper til, alt hvad de kan. At prøve et stykke ganske almindelig hverdag vil for mange være en dejlig oplevelse ved Grethe Kjær.

“Borgerne hjælper selv til, alt hvad de kan. Vi har for eksempel selv æbler med, som vi skræller til æblekage, og aftensmaden laver vi også sammen. De fleste af vores borgere får aftensmaden færdigpakket udefra lige til at stille i ovnen. Bare det at sidde i en stue eller arbejde i et køkken, hvor duften af mad breder sig, er en oplevelse i sig selv,

Publiceret: 13. Oktober 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt