Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klumme: Apport - mand

Af Michael Jensen, Hadsten Direktør i Colea Consult

”Når det gælder hundedressur, er der meget få regler; for hvad der virker på en hund, kan få en anden til at protestere voldsomt”

Barbara Woodhouse

Min gamle genbo havde to hunde, som han var utrolig glad for. Hver dag gik han lange ture med dem og ikke mindst var han glad for, at de var så gode til at apportere.

For nylig så jeg en udsendelse med en hjerneforsker som satte apportering—og for den sags skyld også anerkendende ledelse—i et nyt perspektiv for mig.

Hjerneforskeren stillede spørgsmål ved, hvem det i virkeligheden er der leger med hvem, når hundeejeren får sin hund til at apportere!

Et underligt spørgsmål tænkte jeg først men må indrømme, at jeg stadig er forundret over forklaringen.

Det hjerneforskeren forklarede var, at vores adfærd for en stor del er styret af forskellige hormoner. På den ene side ”forsvarshormoner” som virker når vi føler os truet eller presset (f.eks. cortisol og adrenalin).

På den anden side hormoner som virker, når vi oplever noget behageligt, som f.eks. ros og anerkendelse (f.eks. dopamin, der er kroppens eget ”morfin” - samlebetegnelsen for disse stoffer er endorfin).

Hjernen ”kræver” hele tiden af os, al den tid vi er vågne, at vi skaffer den endorfin og når den får det oplever vi opstemthed og glæde.

Hunde, som mennesker, gør derfor alt, hvad de kan for at få endorfiner, og når vi derfor leger apportering med hunden, får den mindst lige så meget ud af det som os - det er også derfor den bliver ved med at komme med kæppen, når vi bliver trætte.

Hvis du ikke tror mig så prøv bare en uge at udelade din ros når hunden kommer med pinden.

Når det er sådan er det samtidig klart, at hvis ledere påskønner deres medarbejderes adfærd, så får de mere af den, gør de det ikke føler medarbejderen ikke noget biologisk incitament til at gentage adfærden.

Hvilken adfærd ønsker du at fremme?

Publiceret: 17. Juni 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!