Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klumme: Få de rette på bussen

Af Michael Jensen, Hadsten, direktør i Colea Consult

There are going to be times when we can't wait for somebody. Now you're either on the bus or off the bus

Ken Kesey

I mange år har det været en floskel i virksomhedsverdenen, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource.

Denne påstand er jeg dybt uenig i - kun de rette medarbejdere kan være en vigtig ressource.

Derfor er det også sørgeligt ind imellem at være vidne til, at medarbejdere, som ikke er et aktiv, får lov til at trække virksomheder ned, fordi ledelsen trækker afskedigelser i langdrag eller helt forsøger at undgå dem.

Ingen, hverken virksomheden, den pågældende eller de øvrige medarbejdere, er dybest set tjent med, at fejlplacerede får lov til at fortsætte. Dels dræner de virksomheden for momentum, og dels virker dette demotiverende på de øvrige medarbejdere - helt galt er det, hvis vi taler om en fejlplaceret leder.

Jeg mener ikke, at man ved første tegn på fejlplacering, skal skille sig koldt og kynisk af med enhver medarbejder.

Først og fremmest bør vi afgøre, om problemet skyldes den pågældendes karakter/personlighed eller om det mere handler om, at vedkommendes kompetencer er utilstrækkelige.

Det første tilfælde er det mest problematiske og her siger erfaringen, at det ofte er bedst at skille sig af med vedkommende hurtigst muligt, inden 'giften' får lov til at sprede sig i organisationen.

Kan problemet derimod isoleres til et kompetencespørgsmål, bør en omplacering forsøges - dette sender både et godt signal til den enkelte og de øvrige ansatte. Samtidig sker dette jo, fordi vi har erkendt, at personens karakter er den rette til virksomheden.

Det kendetegner nogle af verdens stærkeste virksomheder, at de til stadighed har fokus på at få de rette på bussen og de forkerte sat af: Hvad gør I?

Publiceret: 11. Juli 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!