Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom og kig: Nu fri adgang til din ejendom

Favrskov Kommunes gamle byggesagsarkiv er nu blevet digitalt, og det gør det meget hurtigere og lettere at finde oplysninger om en ejendom.

Nu kan man via internettet lynhurtigt se plantegninger, kloaktegninger, byggetilladelser og andre ting, som kommunen har registreret om ejendommen i forbindelse med en afsluttet byggesag.

Det kan for eksempel være praktisk, hvis man skal bygge om eller sælge sit hus.

For at få adgang til byggesagsarkivet skal man blot gå ind på favrskov.dk/byggesagsarkiv. Her taster man ejendommens adresse ind, og så finder man de oplysninger, som Favrskov Kommune har om ejendommen.

Man kan altså også godt gå ind på andres papirer. Det kan være en fordel, hvis man er ude på at købe et hus.

Musen klarer mapperne

Formand for Teknik- og miljøudvalget Kurt Andreassen (V) er glad for, at det nu kun kræver nogle få klik med musen at få adgang til byggesagsarkivet.

"Jeg glæder mig over, at det nu er blevet mindre bøvlet at finde de oplysninger, man skal bruge om byggesager. Det gør det meget nemmere for både borgere og erhvervsliv hurtigt at finde den rette information, og samtidigt er det også lettere for kommunens medarbejdere. Så det digitale byggesagsarkiv er en gevinst for alle," siger Kurt Andreassen.

Publiceret: 09. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere