Blå og grønne spejdere tændte i fællesskab fredslys i Hammel. Foto Kian Johansen

Blå og grønne spejdere tændte i fællesskab fredslys i Hammel. Foto Kian Johansen

GALLERI Fredslysene varmede alle

Midtjysk Rideklub fik 6000 kroner af Sct. Georgs Gildet under fredslysets ankomst til Hammel

"Dejlig er jorden", sangen tonede i aftes i InSide i Hammel, da Hammel Damekor, ledet af Paula Busch sang for godt 100 blå og grønne spejdere, forældre og fremmødte under Fredslysets komme til Hammel.
Forinden havde spejderne bevæget sig i fakkeloptog fra kommunens trappe og frem til InSide, uden de store skader, dog måtte en ivrig løber ømme sig i den lave bevoksning tæt på rundkørslen på Anbækvej, da han troede han kunne sprinte forbi alle fakkelbærererne, med det resultat at han i stedet faldt i bevoksningen.

6000 til sikkerhed

Hverken Erling Kjer fra Sct. Georgs Gildet, gildemester Hans Jensen, eller Per B. Andersen, formand for Midtjysk Rideklub snublede i hverken ord eller ben, da de i nævnte rækkefølge dukkede op ved mikrofonen. Erling Kjer for at byde velkommen og fortælle lidt om fredsbudskabet,
Hans Jensen for at overrække Midtjysk Rideklub 6000 kroner og sidstnævnte for at takke for pengene.
De skal gå til sikkerhedsudstyr til rideklubbens medlemmer, især hjelme og rideveste, lød beskeden fra formanden, der samme eftermiddag havde holdt rejsegilde på den nye om og tilbygning på Klintholm.

Erling Kjer fortalte om fredens buskab. Foto Kian Johansen

Erling Kjer fortalte om fredens buskab. Foto Kian Johansen

Per B. Andersen fra Midtjys Rideklub takkede for de 6000 kroner som Sct. Georgs Gildet i Hammel forærede dem. Foto Kian Johansen

Per B. Andersen fra Midtjys Rideklub takkede for de 6000 kroner som Sct. Georgs Gildet i Hammel forærede dem. Foto Kian Johansen

Publiceret 24 November 2011 04:00

SENESTE TV