De musikglade unge gav opvisning i de nye lokaler i Sløjfen. Foto: Morten Sejersen

De musikglade unge gav opvisning i de nye lokaler i Sløjfen. Foto: Morten Sejersen

Musikskolen er flyttet fra brandstation til Sløjfen

Favrskov Musikskoles administration er rykket ned til Lilleåen i Hadsten

Favrskov Musikskoles administration er flyttet fra brandstationen i Hadsten og ind i Sløjfen.
Her er to omklædningsrum blevet bygget om til kreative rum, så der fremover kan spilles og leges med musik i alle afskygninger.
Ved receptionen i fredags blev der holdt taler af formand for Kultur- og fritidsudvalget, Anders Nørgaard (A), leder af Sløjfen og Hadsten Bibliotek, Irene Bartholin Poulsen og leder af Favrskov Musikskole Mette Sandahl. Alle glædedes over de muligheder, som det nye bofælleskab giver.

Vokseværk

Efter talerne ledede musiker Gorm Askjær et musikalsk indslag, hvor alle i salen fik udleveret et instrument og herefter spillede på hans instruktioner.
Borgmester Nils Borring blev kaldt op som dirigent også, og herefter ledede de begge hele salens musikalske indsats. Herefter var der musik i flere dele af bygningen – for de mindste var der sanglege i historien om ”Musikskolen, der fik vokseværk”, marimba i cafeen og sammenspil i de nye lokaler.
På biblioteket kunne man hele eftermiddagen bygge sit eget instrument af blandt andet papkrus og kapsler.

Publiceret 25 May 2017 10:00

SENESTE TV