Igen i år deltager et stort antal kunstnere i udstillingen ’Kunst i Favrskov’ i Søften Kultur- og Idrætscenter i weekenden 2.-3. september. Pressefoto

Igen i år deltager et stort antal kunstnere i udstillingen ’Kunst i Favrskov’ i Søften Kultur- og Idrætscenter i weekenden 2.-3. september. Pressefoto

62 kunstnere med i ’Kunst i Favrskov’

Lørdag 2. og søndag 3. september afvikles udstillingen 'Kunst i Favrskov 2017' for tredje gang i Søften Kultur- og Idrætscenter, arrangeret i et samarbejde mellem Lions Club Hinnerup, Kunstudvalget for Favrskov Kommune, Kulturelt Samvirke Favrskov og Søften Kultur og Idrætscenter.
Alle er velkomne til åbningen 2. september kl. 10, hvor Hadsten Sangforening synger, og der bydes på et glas vin.
Kunst i Favrskov er en af Østjyllands største udstillinger af forskelligartet kunst med 62 udstillende kunstnere, hvoraf flere i år har valgt en dobbelt stand.
“Vi har samlet kunstnere med mange forskellige stilarter og –former. Og i løbet af udstillingen kan opleves små musikalske indslag,” udtaler formand for udstillingsudvalget Preben Kammersgaard fra Lions, der selv er udøvende kunstner og har en stand på udstillingen.
Entrè 40 kr. Børn under 16 år gratis. Gratis parkering. I centrets café kan der købes mad og drikke hele weekenden.
LÆS MERE: kunstifavrskov.dk.  jesl

Publiceret 29 August 2017 09:00

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.