Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kunst-trick: Jomfru kommer i glasbur i Hammel

Jomfruen Julian Toldam Juhlin laver kunstperformance med hvid limousine og glasbur foran Marsk Stigs Kro til midnat

Fredag 11. august omkring klokken 21.00 kommer der et usædvanligt syn til Hammel.

En hvid limousine glider ind byenmed et crew af hvidklædte filmfolk og bodyguards.

En lysende montre installeres på parkeringspladsen mellem rutebilstationen og Marsk Stigs Kro, og når den blå time nærmer sig, afsløres en selvlysende, mystisk skikkelse for publikum. En magisk jomfru i et UV-tableau.

Som en sjælden, fanget fugl i et glasbur sidder jomfruen udstillet i tre timer fra klokken 21 til midnat til skue for værtshusgæster, sene hundeluftere og nysgerrige borgere.

Jomfrurejse af 30-årig

Jomfruen er kunstner og performer Julian Toldam Juhlin.

Kunstprojektet hedder Virgin Tour, er støttet af Statens Kunstfond, og har et usædvanligt og meget personligt - ja måske ligefrem privat - udgangspunkt.

Det tager udgangspunkt i det helt sanddruelige faktum, at Julian er 29 år og jomfru. I august fylderhan 30 år. I følge gammel folketro er jomfruen en magisk skikkelse med overnaturlige evner.

Det siges, at jomfruen kan gå igennem sværme af bier uden at blive stukket, kan stirre ind i solenuden at blive blind og at jomfruen er det eneste væsen i verden, der kan tæmme en enhjørning.

I 14 dage drager kunsteren ud på en jomfrurejse og kommer forbi Hammel.

“I 50 år har den gennemsnitlige alder for seksuel debut i Danmark været 16 år. Det at være jomfru og på vej mod de 30 er derfor et stort kulturelt tabu og meget sjældent noget, man taler om - eller behandler i kunsten,” forklarer Julian Toldam Juhlin, der er kunstner og scenograf.

Han er bl.a. kendt for sine scenografier til de danske teaterscener (senest Nørrebro Teater og Det Kgl. Teater) og for kunstprojektet “Drengen der aldrig flytter hjemmefra” (www.drengen.dk), hvor han bl.a. inviterede offentligheden ind i sit barndomshjem hos sin mor.

Publiceret: 05. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere