DEBAT:

To-lærere-ordning i folkeskolen

Henriette Stein Knudsen (SF), kandidat til KV17

Det er dejligt, at der i næste års budget er afsat flere penge til folkeskolerne i Favrskov - men jeg så gerne set, at der var afsat plads til mere.
Jeg (og SF) ønsker flere lektioner med to lærere - for at sikre mere plads til at lave forskellige aktiviteter til, at den enkelte elev kan opleve mere direkte kontakt med en voksen - og der bliver plads til mere differentieret undervisning og dermed plads til mere faglig fordybelse.
Jeg syntes, det er meget vigtigt, at eleverne oplever at blive set og hørt, og at de udvikles til selvstændige unge mennesker med mod på livet - og mod på at tage del i samfundet. Det kan nemt glippe, når klasserne bliver for store - så jeg ville også ønske, at der blev indført et kommunalt loft på maksimum 24 elever i klasserne.
Tidligere stillede folkeskolen materialer - især bøger - til rådighed, og alle i klassen havde samme udgave. Nu forventes eleverne at møde med PC og lommeregner - hvor man pålægger forældrene udgifter. For nogle forældre er det en voldsom udgift, der kan medvirke til ulighed i klassen.
Folkeskolen bør kunne udlevere de nødvendige materialer - og sikre, at alle elever har samme version/udgave, hvilket også ville gøre det enklere for underviserne.
En god folkeskole - med plads til udvikling, læring og et godt socialt miljø for både elever og ansatte - er en hjertesag for SF - og for mig.

Publiceret 11 October 2017 15:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV