DEBAT:

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen, Hovhedevej 23, 8370 Hadsten

I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov.

Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag.

Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017

Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet:

“... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”.

Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for.

Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”.

Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er.

Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt.

Forkortet af redaktionen.

Publiceret 29 April 2018 10:15

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf