DEBAT: Venstre fører rød politik!

Eva Damsgaard (DF) tidl. byrådsmedlem, Hjortevej 16 Søften 8382 Hinnerup og Mercedes Czank (DF), Gl Randersvej 56 8450 Hammel

Venstres 2 repræsentanter, som sidder i arbejdsmarkedsudvalget, valgte i forsommeren sammen med Socialdemokratiet og Konservative, at stemme for 3 ugers betalt ferie til flygtninge/migranter, der går på sprogskole.

Der har været talt “stolpe op og stolpe ned” om, hvorfor det er en god ide - men som mangeårige medlemmer i Dansk Folkeparti - synes vi selvfølgelig, det er en meget dårlig idé.

Venstres ageren i denne sag skaber stor undren hos os!Det værste er dog, at Dansk Folkeparti var i valgforbund med Venstre i Favrskov Kommune i den tro, at de ville føre en politik, der støtter op om deres egne på Christiansborg - ikke mindst Inger Støjberg og Marcus Knuth.

Jeg troede ærlig talt, Venstre så op til disse 2 dygtige politikere!?Desværre viser det sig, at Venstre har en meget socialpolitisk tilgang til dette emne - eller også var det bare ikke ulejligheden værd at tage en afstemning i byrådet - valget er jo overstået.Bundærgerligt at Venstre har fået overskudsstemmer fra os. Det er stemmespild, så det forslår - og skal forhåbentlig aldrig ske igen!!

Den viden tager vi begge med til næste kommunalvalg!

Publiceret 03 August 2018 14:00

SENESTE TV