EU og det overflødige spæk skal væk

Michael Nedersøe, folketingskandidat i Favrskov, Søndermarksvej 12D, Sejet, 8700 Horsens

Debat I denne uge kom det frem, at sagen omkring svindlen med udbytteskat startede i Tyskland, hvor banditter i habitter havde svindlet sig til et beløb, der langt oversteg de 12,7 mia. kr., Danmark blev svindlet for.

Penge som de hårdtarbejdende danske skatteborgere har måttet vinke farvel til. En stor del af denne svindel kunne have været undgået, hvis ellers de tyske skattemyndigheder havde ulejliget sig med at varsko andre berørte lande. Fra samtlige EU-begejstrede partier lyder det samstemmende;

“Det er også for dårligt og ifølge aftalerne og bla, bla, bla”.

Ydermere vil de løse problemerne ved et styrket samarbejde. Undskyld mig, men jeg kan ikke forstå, at man er så forhippet på at komme længere ind i et samarbejde, der har vist sig som en fiasko.

Dette er lige fra Schengen-samarbejdet, social dumping og tilsyneladende også hvad angår skatteområdet.

EU er slået op som et fredens projekt og jeg anfægter ikke, at der kan være positive elementer ved EU som for eksempel samhandel. Men det overskygges af alt det overflødige spæk, som velsagtens kan anses som urofremmende. Storbritannien er det første land, der har sagt fra over for pampervældet i Bruxelles. Danmark kan for min skyld godt blive det næste land. Dit land, dit valg!

Publiceret 26 October 2018 14:00

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.