Mens græsset gror, dør horsemor

Thøger Opstrup, Østervangsvej 73, 8370 Hadsten

debat For 10 år siden købte vi et rækkehus med udsigt ud over Lilleådalen.

Jeg faldt - nå ja, pladask - for den lille sø med de mange fugle. Ynglende rørhøge med imponerende vingefang - de er sjældne - rigtige hejrer, mange svaner og svaneunger, vildænder med baskende vinger osv.

Eventyret er snart ved at være slut, for vandet er ved at være væk, og uden føde for fuglene forsvinder de.

Jeg skrev, første gang det skete, til kommunen som ejer af søen og fik et beroligende svar fra chefen for afdelingen om, at en mose da også er et habitatområde, men hvis han alligevel var på de kanter, ville han da godt se på det.

Så gik jeg til et tidligere byrådsmedlem og brokkede mig. Inden længe stillede der en gravko, som gravede en masse slam op, så der kom liv i søen.

Nu er den gal igen med vandet i søen, og så er der kommet et nyt problem; det er svært at komme af med slammen.

Naturen taber, og det kan være lidt svært at pege på kun én skurk. Vi mennesker støjer, lyser, går med hunde i nærheden osv.

Vand gør det visseligt ikke, som salig dr. Martin Luther skrev i anden sammenhæng.

Men uden ser det svært ud.

Et fremtrædende byrådsmedlem var for nylig ude med riven over for Danmarks Naturfredningsforening. Jeg kan godt følge, at de folkevalgte skal bestemme. Men med ansvaret følger også pligten til at tage vare på naturen.

Naturen betaler for høj en pris i disse år.

Publiceret 05 December 2018 09:00