Debat: Gensvar: Lone Glarbo er dårligt orienteret

Marianne Overby, Stobdrupvej 2 Hadbjerg 8370 Hadsten

Debat Lone Glarbo, du er dårligt orienteret om, hvordan det foregår i Favrskov.

(I indlægget: Der opkræves ikke betaling for akutpladser i Favrskov).

1. I forløbet med indlæggelsen på Randers Sygehus af Edgon (Marianne Overbys mand, red.) kunne man ikke hjælpe mere - men der var ikke plads på Hammel Neurocenter i øjeblikket. Derfor skulle mellemopbevaringen være på Skaghøj i Hammel, alternativet var i Skive. Desuden blev vi oplyst om, at der ville blive trukket af pensionen for opholdet på Skaghøj, hvilket har vist sig at være ulovligt.

2. Stop det politikerævl, her var ikke tale om et valg. Manden sad i kørestol og var ikke kontaktbar, hvilket også fremgår af notater i sygehusjournalen. RH anede ikke hvad, de skulle gøre ved Edgon, især ikke efter han var faldet ud af kørestolen, med bøjede ribben til følge, og hans blå mærker blev først opdaget en uge senere, hvilket også var 4 døgn efter overflyttelsen til Skaghøj.

3. Dit kommunale regulativ, der ovenikøbet er dømt ulovligt, kan du gemme i den nederste skuffe med bagsiden opad.

4. I må IKKE opkræve penge for et ophold, der er midlertidig opbevaring mellem 2 hospitalsafdelinger. Desuden er der en medi i regning fra Hammel apotek, hvilket også er ulovligt.

Det er utroligt at mennesker, der synes det er spændende at spille politiker, tror de kan snakke udenom ulovligheder. I har at tilbagebetale det opkrævede beløb, ellers må jeg gå videre med anken.

Publiceret 12 December 2018 09:07

SENESTE TV