Debat: Broen ved Skovvej: Tak for svar, Anders G. og Nils B.

Bruno Kolding, Skovvej 16, 8370 Hadsten

Debat Jeg har fået et rigtig pænt svar fra Anders G. Christensen (V, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Red.), hvor han skriver, at byrådet er indstillet på at finde en løsning med en større frihøjde under broen og nogle ordentlige udkørselsforhold for os på Skovvej øst for Randersvej. Tak Anders G. det bidrager til trygheden heroppe.

Er frihøjden et problem skal det jo løses, helt klart. Tak Anders G.

Jeg har også fået et svar fra borgmester Nils Borring (S), som bekymrer mig lidt, her foreslår han bl.a. at man kan lukke DJH`s udkørsel til Skovvej, det kan man vel ikke?

DJH har ganske vist adressen Ellemosevej 25, men adressen Skovvej 30 er vel stadig DJH`s , og DJH har vel vejret til Skovvej og broen, som jo også er Skovvej, da den forbinder de to eksisterende dele af Skovvej. Jeg forstår heller ikke hvorfor vores udmærkede nabo DJH, skal generes, de er en del af Skovvej, og en del som vi sætter meget pris på.

Nils Borring; Behandel nu andre som du selv vil behandles, hvis det var dig der var havnet i en sådan situation, og med det apparat du har adgang til, mon så ikke der var dukket et forslag op, om at sænke Randersvej og måske også med et nyt design, gelænder til broen.

Publiceret 25 January 2019 06:30