Arkivivfoto fra Storegade i Hinnerup fra 2016. Foto: Kian Johansen

Arkivivfoto fra Storegade i Hinnerup fra 2016. Foto: Kian Johansen

Debat: Livsfarlig cykelsti

Niels Jørgen Sørensen, Bøgevej 24 ,8382 Hinnerup

Debat Cykelstien gennem Hinnerup er fejlkonstrueret og livsfarlig. Borgerne har protesteret herover siden starten. Bilister kan ikke se stien og lukker dørene op i hovedet på cyklister. Farlige situationer opstår ofte.

Utallige mails mellem Teknisk Udvalg, dets formænd og undertegnede siden 2013 har omhandlet dette alvorlige problem – dog uden løsning.

Der blev i 2017 afsat kr. 25.000 til undersøgelse af sagen, som dog er logisk for alle. En gennemgående ændring venter på letbane og bymidtens ændring en gang langt ude i fremtiden. Efter borgmesterens involvering troede jeg dog, vi kom nærmere en foreløbig løsning.

Nils Borring skrev den 12.6.2018:

”Den billige løsning burde vi kunne klare” (dvs. en bedre skiltning og kraftig gul maling med en cykel på stien)

Og igen den 9.11.2018: ”der kikkes på det!”

Men i marts 2019 er der stadig intet sket.

Problematisk er det, at cyklister i Hinnerup må vælge: Tag cyklen og risiker livet, eller tag bilen og foruren midtbyen yderligere med klimagasser. I denne tid med mange klimaudfordringer hvor Socialdemokratiet og Venstre kappes om at være mest ”grønne”, må man undre sig.

Også over dette!

Publiceret 09 March 2019 08:00