Bodil Kvistgaard Olsen

Bodil Kvistgaard Olsen Chili foto & arkiv

Debat: Hvor er der en voksen?

Bodil Kvistgaard Olsen (EL), medlem af byrådet

debat 17. maj skriver Birgit Liin, at minimumsnormeringer i daginstitutionerne slet ikke er sagen. For det er Ecers-3-kvalitetsmålingerne.

Minimumsnormeringer er vanskelige for kommunerne at finansiere, uden at Folketinget giver økonomi til det eller måske skrotter budgetloven.

Pengene til velfærd i de kommunale kasser er alt for få. Her har Enhedslisten argumenteret for og fremlagt en finansieret plan for minimumsnormeringer de sidste otte år. Vi foreslår tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaven.

Det kræver, at der bliver ansat 10.000 flere voksne. Og pengene til det finder vi ved at lave bedre kontrol med Skat.

Det er vores forslag.

I dag går også SF og Radikale Venstre ind for en minimumsnormering

For selvom kvalitetsmålingerne er et godt evalueringsredskab, så er varme hænder stadig vigtige. Det handler nemlig ikke kun om, hvad pædagogerne gør, men også om rimelige arbejdsforhold og sunde relationer mellem børn og voksne.

Spørger man pædagogerne, handler det om belastning og manglende tid til f.eks at arbejde med de pædagogiske læreplaner

Der skal være tid til nærhed, omsorg og børnenes spontane indfald. De voksne skal ikke altid have en dagsorden med vores børn. Et enkelt barn skal kunne tage en voksens tid, hvis der er brug for dèt den dag - uden at det skaber stressede voksne rundt om dem.

Vores børns opvækst bør ikke være et område for rationalisering og effektivisering.

Publiceret 28 May 2019 06:00