Debat:

Mere frihed og mere tillid vil skabe 5.500 ekstra pædagoger

Simon Buus Olsen (LB) Bøgehaven, 8370 Hadsten

Debat I løbet af den nu overståede valgkamp blev der snakket rigtig meget om minimumsnomeringer.

Det var specielt efter dokumentaren, som TV2 sendte om nogle daginstitutioner, der havde store problemer.

Her fik minimumsnomeringer virkelig en stor plads i valgkampen, hvor blandt andet SF krævede disse.

Men, jeg synes, der manglede noget fakta på området i debatten, for det er jo et utrolig sympatisk forslag, som jo lige umiddelbart er svært at være uenig i.

I 2012 var 82 procent af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbud for børn, i 2018 var det steget til 88 procent. Så der er altså intet, der tilsiger, at der skulle være et stigende problem heromkring generelt set. Det er jo åbenlyst, at der var problemer i Københavns Kommune jf. dokumentaren, men det behøves ikke lede til detailstyring fra Christiansborg.

84 procent af borgmestrene i Danmark ønsker ikke minimumsnomeringer. Og hvorfor så ikke det? Fordi det netop er centralisering eller detailstyring.

Man fjerner friheden fra de enkelte kommuner til selv at styre ens økonomi. Og det er en vigtig ting for kommunerne at have selvstyre over deres økonomi, fordi der netop er forskel på Københavns Kommune og Favrskov Kommune. Man kan ikke bare sige, at fordi der er et problem i en kommune, så er det nok sådan i alle kommuner.

Det kræver 5.000 ekstra pædagoger at indføre minimumsnomeringer. I en tid, hvor vi mangler arbejdskraft, er det måske ikke helt optimalt at indføre noget, som vil kræve arbejdskraft i den mængde. Herudover skal pengene jo altså også findes, og de skal findes i det kommunale budget og er måske også årsagen til, at borgmestrene er lunkne ved forslaget.

Men lad mig hjælpe blandt andet SF, for jeg har løsningen, som hverken kræver en lov om minimumsnomering eller flere penge, som skal tages fra et andet sted. For det er faktisk sådan, at en pædagog i dag kun bruger 51 procent af deres tid på og med børnene, mens de bruger 49 procent af tiden på møder og dokumentation.

I 70’erne var fordelingen cirka 75 procent af tiden på og med børnene og omkring 25 procent på møder og dokumentation.

Hvis vi bare kan komme tilbage til det niveau, det lå på i år 2000, som var 57 procent af tiden på og med børnene og 43 procent på møder og dokumentation, så kan vi frigøre, hvad der svarer til 5.500 pædagoger i den tid, de før brugte på møder og dokumentation.

Så jeg forstår ikke helt, hvorfor man vil kræve minimumsnomeringer, når man egentligt bare kan give noget mere frihed og noget mere tillid til vores uddannede pædagoger.

Vi stoler ikke på, at vores pædagoger går på arbejde for at gøre deres bedste, men med livet som indsats stoler vi på, at vores kirurger godt kan klare en operation uden detailstyring fra Christiansborg.

Giv dagsinstitutionerne langt større frihed til selv at indrette sig efter forholdene hos dem. For det er jo også sådan, at hver enkelt gruppe børn er forskellig fra institution til institution, så det kan vi heller ikke detailstyre og sige, at den ene vej altid er den rigtige. Der skal vi stole på det personale, vi selv som stat har uddannet, er klart bedst til at vurdere, hvordan man håndtere den gruppe børn bedst, så de bliver udviklet og trives bedst i de tidlige år af deres liv.

Stol nu på deres faglighed og deres faglige stolthed. De går ikke på arbejde for at ville vores børn noget ondt, men faktisk fordi de vil vores børn det bedste.

Giver vi dem frihed og tillid, så er minimumsnomeringer slet ikke nødvendige.

Publiceret 14 June 2019 06:15