Madhus åbner for smagsløgene

Torsdag den 30. august fra kl. 13.00-16.00 åbner Det Danske Madhus i Varde dørene op til deres køkken, for alle der har lyst til at komme på besøg.

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Det Danske Madhus, Varde er en offentlig-privat virksomhed, hvor Varde Kommune ejer 40% af aktierne. Erik Buhl og Erling Pedersen sidder som Varde Kommunes repræsentanter i bestyrelsen.

"Vi holder åbent hus på Carolineparken, hvor vi har produktionskøkkenet som producerer mad til plejecentrene og de hjemmeboende pensionister i Varde. Åbent hus er et tiltag, hvor kunder, pårørende, personale, politikere, foreninger og andre interesserede m.m. kan komme og se vores produktion, og smage på vores mad. Vi ønsker at synliggøre os, da jeg fornemmer, at mange tror, at maden kommer med en lastbil udefra, hvilket ikke er tilfældet., så kom og smag maden fra vores menukort," fortæller køkkenchef Hanne Stage Nygaard.

De glade spillemænd sørger for hyggelig baggrundsmusik til maden og der vil desuden være konkurrencer, hvor man kan vinde spændende præmier.

Publiceret: 28. August 2012 11:00
Del på Facebook
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Favrskovposten