Mette Louise Skovsen tog et job som frivillig,Det har hun ikke fortrudt. Foto: Elin Christiansen, Regional udviklingskonsulent Øst- og Midtjylland, Røde Kors
Mette Louise Skovsen tog et job som frivillig,Det har hun ikke fortrudt. Foto: Elin Christiansen, Regional udviklingskonsulent Øst- og Midtjylland, Røde Kors
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mette tog frivllig job i Hvorslev

Hvad skal der ske i det nye skole- eller studieår? Måske er det nu, at et frivilligt arbejde skal skrives på CV’et

Et frivilligt arbejde er ofte på de flestes huskeliste over fremtidige gøremål. Men det er ikke altid, tankerne føres ud i livet, men unge i Hvorslev-området har nu en chance for at deltage i frivilligt arbejde, som kan passe ind i kalenderen – uanset om hverdagen byder på skole, studie, job eller sabbatår.

For Mette Louise Skovsen gav søgningen efter et ordinært arbejde også blod på tanden i forhold til at få et frivilligt arbejde, og nu kan hun skrive Facebook-redaktør, presseansvarlig og bestyrelsesmedlem hos Røde Kors Hvorslev på CV'et. Kunne du også være frisk på at tilbyde din tid og energi helt frivilligt? Lige nu søger afdelingen besøgsvenner til ensomme personer i området – et arbejde, der gør en kæmpe forskel.

Fra tanke til handling

I august 2016 kiggede Mette Skovsen på jobindex. Et par måneder tidligere var hun sammen med sin kæreste flyttet fra Aarhus til Langå. Med sig har hun en cand.ling.merc i virksomhedskommunikation, men intet arbejde.

”Da jeg ledte efter job, faldt jeg over et jobopslag, hvor Røde Kors i Hvorslev søgte en frivillig Facebook-redaktør. Jeg havde ofte tænkt på at engagere mig i frivilligt arbejde i min studietid, men jeg fik aldrig taget springet. Her faldt jeg pludselig over noget, hvor jeg både kunne engagere mig i mit nye lokalområde og bruge min faglighed”, siger Mette Louise Skovsen, som straks sendte en ansøgning.

God samvittighed

Koblingen af at skulle være noget for andre mennesker, samtidig med at hun kunne bringe sin faglighed i spil og nørde løs, tiltalte hende. Ansøgningen endte i en samtale, og blev så Facebook-redaktør, hvor hun skulle bygge siden op, skabe en strategi, lave indhold og rådgive bestyrelsen om online kommunikation. Siden er hun også valgt til bestyrelsen - som det yngste medlem.

”Alle i bestyrelsen er frivillige. Vi er forskellige generationer og har forskellige fagligheder, men det skaber kun bedre løsninger, nye perspektiver og lærer dig mere om dig selv og andre,” fortæller Mette Louise Skovsen.

Hun har termin med sit første barn i september og håber, at hendes historie kan være med til at tiltrække unge til frivilligt arbejde.

“Jeg ville ønske flere unge mennesker fik øjnene op for frivilligt arbejde, for det giver nyttig livserfaring og en robusthed, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Du får erfaring i at (sam)arbejde med andre mennesker - og så ser det godt ud på dit CV, at du kan se ud over din egen næse og gider at engagere dig. Og det gør jo ikke noget, når man skal ud og søge arbejde.”

Ung besøgsven i Hvorslev

Lige nu er der brug for unge besøgsvenner i Røde Kors Hvorslev, der i øjeblikket har 12 besøgsvenner.

”Det, at være besøgsven for et ældre menneske i dit nærområde, er en oplagt mulighed for at gøre en forskel - også for yngre mennesker. Udover selve mødet med en anden generation giver både samtaleerfaring og en super god følelse i maven, og man er med til at modvirke ensomhed og isolation. Og det at være besøgsven én gang om ugen eller hver 14. dag kan kombineres med skole eller et studie”, slutter Mette Louise Skovsen.

Er du interesseret i at blive besøgsven, kan du kontakte aktivitetsleder Merete Lou på meretelou@fiberpost.dk.

Røde Kors Hvorslev:

Har eksisteret siden 1970

Cirka 150 frivillige og 160 medlemmer

Arbejder med aktiviteter såsom Nørklerne, Besøgstjenesten, Vågetjenesten, butikker samt venskabscaféer for indvandrere. Især er det et hit at være frivillig i butikken eller strikke løs som Nørkler

Det går godt for begge butikker i Hvorslev-området, der hvert år sikrer en stærk omsætning, som bidrager til Røde Kors' aktiviteter, nødhjælp og støtteprojekter

Røde Kors Hvorslev er på Facebook under navnet roedekorshvorslev

Publiceret: 08. August 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere