Forslaget om at udvide Serviceholdets bygning og bruge det til klub er ikke med i høringen.
Forslaget om at udvide Serviceholdets bygning og bruge det til klub er ikke med i høringen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny klub stadig hjemløs

Det nye byråd skal arbejde videre med placering i Hadsten

Af Hanne Bliksted

Placering af en ny fritids- og ungdomsklub i Hadsten er for længst blevet til en føljeton. Seneste nyt er, at det bliver det nye byråd, som skal tage endelig stilling til placering af en klub.

Først var der syv mulige placeringer, efter høringensperioden pegede socialdemokraterne i både Børne- og skoleudvalget samt Teknik- og miljøudvalget på at genbruge de midlertidige klublokaler på Vinterslevvej 32 i Hadsten Nord, mens Venstre ønsker nybyggeri ved kulturhuset Sløjfen.

Økonomiudvalgets indstiller nu til byrådet, at sagen undersøges på ny. Og det bliver formentlig det foreløbelige punktum, når byrådet har sagen på dagsordenen tirsdag 19. december, og dermed overtager det nye byråd sagen.

Baggrunden for at undesøge sagen igen er, at flere forældre foretrækker decentrale klubtilbud fremfor en samlet klub, hvor mange vil have lang transport til.

Decentrale tilbud

Økonomiudvalget indstiller desuden, at forvaltningen skal belyse mulighederne for en decentral placering af fritidsklubtilbud for 4.-6. klasse på skolerne og en etablering af et centralt beliggende ungdomsskole- og ungdomsklubtilbud i Hadsten.

Blandt de muligheder, der har været i spil er en om- og tilbygning af den nuværende 10. klasses bygning ved Hadsten Skole, nybyggeri ved enten den nye hal ved Hadsten Skole, ved Sundhedscentret på Hovvej/Bjarkesvej eller på Østervangsvej 9 ved Sløjfen.

Der er i øjeblikket afsat 9,5 mio. kr. til klubbyggeri.

Brand i 2013

Fritids- og ungdomsklubben har været hjemløs, siden den tidligere Hadsten Realskole på Kirkevej brændte i 2013, altså for godt fire år siden.

Børne- og skoleudvalget sendte i sommer fem af syv forslag i høring, idet en placering på Vesselbjergvej og inddrage Serviceholdets bygning samt et byggeri ved Sløjfen er dyre og svære at realisere.

Den billigste løsning er at genbruge klublokalerne på Vinterslevvej, det kræver dog en ændring i lokalplanen. Mens fritids- og ungdomsklubben har været placeret på Vinterslevvej har der været en positiv dialog med naboer i området.

Publiceret: 14. December 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Bøger