Mikkel Bentzen er netop udlært som entreprenør- og landsbrugsmaskinemekaniker med speciale i kraner.
Mikkel Bentzen er netop udlært som entreprenør- og landsbrugsmaskinemekaniker med speciale i kraner.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny kranmekaniker

Mikkel Bentzen er udlært efter fire år hos Hadsten Tip-service

Tekst og foto: Hanne Bliksted

Siden 10-11 års alderen har 20-årige Mikkel Bentzen skruet i knallerter, cross'ere og plæneklippere i farens værksted på landejendommen uden for Skjød. Skolen har aldrig været Mikkel Bentzens yndlingsbeskæftigelse, og allerede i 4. eller 5. klasse, havde han en idé om, at han skulle noget med mekanik, og nu har han netop bestået svendeprøven som entreprenør- og landbrugsmaskinemekaniker med speciale i kraner.

Han ville egentlig gerne være industritekniker, men en tur på knallert til et firma i Ry gav ingen læreplads. Så hørte han, at Hadsten Tip-service måske kunne bruge en maskinarbejder.

Men det lokale firma havde mere brug for en, som kunne servicere og bygge lastbilkraner, og sådan blev det, at Mikkel Bentzen få dage efter at have afsluttet 9. klasse startede i lære.

Kranspecialet

Nu efter fire års læretid hos Hadsten Tip-service, som opbygger lastbiler og laver service på lastbilkraner, er han udlært. Skoleforløbene foregår på Aars Teknisk Skole, som er den eneste skole, der udbyder uddannelsen.

Kranspecialet er en nyere uddannelse, og der er kun uddannet seks lærlinge i år, men efterspørgslen er meget større.

”Det er spændende, når vi får en helt ny lastbil ind, og der skal bygges kran på. Vi starter helt fra bunden, og svejser så de enkelte elementer på efterhånden og får en færdig kran,” fortæller han.

Meget af fritiden går også med at 'makke' med biler og maskiner, enten sammen med hans far eller en kammerat. Og den nyudlærte mekaniker nyder det.

Han glæder sig over, at han nu er svend og har fået fast ansættelse hos Hadsten Tip-service.

Publiceret: 09. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere