Marie-Cecilie Friis Broundal skal være chef for FrivilligCenter Favrskov. Pressefoto
Marie-Cecilie Friis Broundal skal være chef for FrivilligCenter Favrskov. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny leder til frivilligcenter

FrivilligCenter Favrskov har ansat en leder. Det er bestyrelsen for FrivilligCenter Favrskov, der har ansat Marie-Cecilie Friis Broundal, som daglig leder af centret. Hun tiltræder 1. februar og skal skabe en god start for FrivilligCenter Favrskov sammen med bestyrelsen. Lena Leth Jensen, formand for bestyrelsen i FrivilligCenter Favrskov, glæder sig til at se frivilligcentret spire.

“Jeg er sikker på, at Marie-Cecilie er den helt rette til at give FrivilligCenter Favrskov en fantastisk start. Med hendes brede erfaring er hun godt klædt på,” siger Lena Leth Jensen.

34-årige Marie-Cecilie Friis Broundal er uddannet cand.jur og har stor erfaring med frivillighed. Hun kommer fra en stilling som projektkonsulent hos Kræftens Bekæmpelse og har tidligere også været ansat i Foreningsfællesskabet Ligeværd, SIND Ungdom og været frivillig i Red Barnet.

“Jeg glæder mig til at være med til at forme FrivilligCenter Favrskov og ser frem til at møde Favrskovs mange foreninger og frivillige,” siger Marie-Cecilie Friis Broundal.

Publiceret: 13. Januar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten