16. august slår kokkeparret Birgitte Pedersen og Tommy Friis dørene op som forpagterpar af Fru Larsen i Laurbjerg. Foto: Wiegaarden

16. august slår kokkeparret Birgitte Pedersen og Tommy Friis dørene op som forpagterpar af Fru Larsen i Laurbjerg. Foto: Wiegaarden

Fru Larsen får mesterkok tilbage

Tommy Friis, der er udlært på Fru Larsen er ny forpagter fra 1. august

Gourmetrestauranten Fru Larsen i Laurbjerg ved Langå får nyt forpagterpar 16. august.
Det er "Årets Kok 2010", Tommy Friis, der sammen med sin kone Birgitte Pedersen nu skal drive Fru Larsen.
Han kommer fra en stilling som køkkenchef på Molskroen og glæder sig til de nye udfordringer.
"Det er lidt som en drøm at komme tilbage til Fru Larsen. Det er her jeg i 1999 blev udlært som kok, da Kurt Kjær forpagtede stedet. Nu vender jeg tilbage sammen med min kone, der også er kok og vores to børn. Birgitte og jeg vil især værne om den gode gourmetmad og vin, og så glæder vi os til at skabe en rigtig hyggelig stemning omkring gæsterne. For gæsterne skal det være en unik totaloplevelse at besøge Fru Larsen, så de får lyst til at komme igen," slår Tommy Friis fast i en pressemeddelelse.

Publiceret 04 July 2012 17:00