Trinbræt ikke skrottet

Af
Erling Baastrup

I byrådets spørgetid tirsdag aften i Laurbjerg kom der spørgsmål fra lokale Birgit Lihn om det eventuelle trinbræt i Laurbjerg.

Hun ville vide, hvordan Arriva stiller sig til et trinbræt i Laurbjerg. Hertil kunne borgmester Nils Borring fortælle, at Arriva ingen tidsmæssige hindringer ser, hvis bare der kan standses.

Birgit Lihn ville også vide, hvad næste skridt nu er. Svaret var, at transportministeren arbejder på en helhedsanalyse, hvor også Laurbjerg indgår.
Sidste spørgsmål handlede om, hvorvidt kommunen var klar til en medfinansiering.
"Som udgangspunkt betragter vi det som et statsanliggende, men hvis staten vil forhandle, så ser vi på det," sagde borgmesteren.

Publiceret 29 May 2013 10:30

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV