Venstres kredsformand i Favrskov Gunnar Vinge-Hansen bød kredsens nye folketingskandidat Britt Bager velkommen. Foto: Michael Wulff Hansen

Venstres kredsformand i Favrskov Gunnar Vinge-Hansen bød kredsens nye folketingskandidat Britt Bager velkommen. Foto: Michael Wulff Hansen

Karen Jespersens afløser er fundet hos Venstre i Favrskov

Venstre valgte mandag aften den 37-årige Britt Bager som Favrskov-kredsens nye folketingskandidat i stedet for Karen Jespersen, der tidligere i år meldte ud, at hun stopper i politik.
Cirka 50 personer var mødt op i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek, hvor Britt Bager blev udspurgt om sine holdninger over en bred front. Fast forbindelse over Kattegat, Aarhus Lufthavn ved Tirstrup og indvandrerspørgsmålet var et par af de emner, som kom til debat.
Britt Bager, der kommer fra Djursland, men har boet i København siden 2009, fik svaret og blev efterfølgende valgt med stort bifald. Der var ingen modkandidater.
LÆS MERE: FavrskovPostens portræt af Britt Bager 

Publiceret 30 September 2013 20:30