Simone Danielsen får snart et intensivt kursus i at læse. Stolen er skiftet ud med en hoppe-stol, for meningen er, at hun gennem ros, leg og bevægelse skal øve bogstavernes lyde. Foto Kian Johansen

Simone Danielsen får snart et intensivt kursus i at læse. Stolen er skiftet ud med en hoppe-stol, for meningen er, at hun gennem ros, leg og bevægelse skal øve bogstavernes lyde. Foto Kian Johansen

ALKALÆR “Vi håber på gejst og lyst”

Simone bruger dobbelt så lang tid på at læse som andre i klassen. Det skal ændres nu

Simone Danielsen ligner enhver otte-årig pige i 2. klasse.
Men der er en rastløshed over hende.
“Hvad laver I? Jeg keder mig. Hvor skal jeg sidde? Den bog er for nem.”
Sådan lyder det under vores snak om hvorfor Malene Danielsen fra Hadsten har valgt at hendes datter om kort tid skal på et fem dages intensivt kursus i at lære at læse og skrive. Kurset er baseret på alkalær.
Vi spørger Simone:
Hvad tænker du, når du skal lave lektier?
“Jeg bliver hurtigt træt. Det er svært når jeg skal sidde stille” lyder det fra pigen, hvis yndlingsfag er gymnastik. Engelsk kommer på en andenplads og efter en tænkepause også faget dansk.
En ægtemand med ADHD og en travl hverdag som de fleste børnefamilier i Danmark gør det ikke nemmere at nå lektielæsningen eller at give den en ekstra skalle med hjemmearbejdet, fortæller Malene Nielsen.
De oplever at Simone halter lidt efter i skolen og derfor har de valgt at give hende fem dages intensiv ordleg hos Maria Lenskjold Christensen.
“Jeg forventer selvfølgelig mirakler,” smiler Malene Danielsen.
“Hvis bare vi kan gøre det hyggeligt at læse for Simone. At give hende gejst og lyst til at læse. Hun kan sagtens læse. Mange af ordene kender hun, men de længere ord og hastigheden kniber det med.”
Målet er også at give forældrene noget viden om at hjælpe Simone videre med lektielæsningen.
“Jeg gik i skole for efterhånden længe siden, hvordan skal jeg kunne undervise min datter i de nye måder at læse på, hvis jeg ikke kender metoderne selv?,” spørger Malene Danielsen.

null

Publiceret 27 May 2014 08:15