Virksomheden har købt et billede, som netop Jimmy har malet, og det hænger i dag på virksomhedens kontor.

Virksomheden har købt et billede, som netop Jimmy har malet, og det hænger i dag på virksomhedens kontor.

Jimmy stopper efter 18 år

Efter 18 år i beskyttet stilling stopper Jimmy Christensen hos Honeycomb Cellpack A/S i Thorsø.
Jimmy flytter fra Fårvang til Silkeborg, hvor han har fået en ny og mere passende bolig.
I alle årene har Jimmy boet i sit eget hus i Fårvang, og taget turen på knallert til Thorsø, hvor han har hjulpet i produktionen. I starten var det nogle timer hver dag, senere dog på nedsat tid tre dage om ugen.
Det at have Jimmy ansat har både være nyttigt og givet gode input, lyder det fra virksomhedens driftleder.
”Jimmy ser ofte tingene fra en anden vinkel end de andre medarbejdere, - og det har givet sjove input når Jimmy med sin ukomplicerede og ligefremme tone møder nye mennesker”, fortæller driftsleder Bent Kjeldsen, som selv har været i virksomheden i 22 år.
Det at have en beskyttet medarbejder handler både om sund fornuft – og om at tage ansvar. ”Vi vurderer at det er en værdi for os, både med medarbejderens arbejdsmæssige indsats, men også socialt og give plads til de som afviger fra det normale. I den tid jeg har kendt Jimmy har han været med til at give lidt ”kulør” på arbejdspladsen - Vi ønsker Jimmy alt mulig held og lykke fremover”, fortæller direktør Thomas Bladt.
Honeycomb Cellpack laver miljørigtig ”grøn” emballage baseret på papir, nemlig såkaldt papirs honeycomb emballage, der bruges til beskyttelse af produkter under transport.

Publiceret 16 September 2014 10:00

SENESTE TV