På forjul:

Team Rotary Favrskov melder alt udsolgt

Der er endnu plads på ventelisten, men det haster.

Af
Erling Baastrup

Team Rotary Favrskov 2015 kan melde om alt optaget allerede inden tilmeldingfristen udløb d. 1. december. Det er dog fortsat muligt at tilmelde sig venteliste i december. ”Det er rigtig dejligt, at vi kan samle holdet allerede nu”, udtaler rytteransvarlig Steen Elgaard. ”Det betyder, at rytterne kender hinanden godt, og det er fordel, når de skal køre sammen i flok”.
I november har der været tilbudt fortræning for nye ryttere, som ikke har kørt turen før. Det har været en stor succes. Den store tilslutning betyder, at holdet allerede er sat nu. Derfor er vintertræningen udvidet til alle tilmeldte. Treogtyve af 40 tilmeldte mødte op til træning en is-kold blæsende novemberdag. ”Det tegner rigtig godt for næste sommers tur”, siger Steen Elgaard. ”Vi er klar til at teste rytterernes form hos Falck Healthcare første gang midt i januar, men med så stor interesse for træning, er det næsten for sent,” fortsætter han smilende.
Vintertræningen bliver ved, indtil vejret sætter en stopper for det. Forårstræningen starter i marts.
Indtil da fortsætter arbejdet med at finde sponsorer til turen, der samler midler til Børnehjertefonden og projekter lokalt i Favrskov. Det fortæller teamet i en pressemeddelelse.

Publiceret 05 December 2014 06:00

SENESTE TV