Ulstrup-sagen:

Efterforskes som drabssag

Østjyllands Politi er ved at undersøge sagen nærmere. De seks døde skal obduceres senere i dag

Da Beredskabet i Randers mandag eftermiddag begyndte at rigge lys til ved et parcelhus i Amstrup Bakker i Ulstrup, stod det klart, at det ville blive en lang aften og nat for politiets teknikere.
Og det bekræfter Østjyllands Politi her til morgen. De har natten igennem været til stede på adressen i Ulstrup. 
"De foreløbige undersøgelser tyder på, at de seks personer er identiske med husets beboere - to voksne og deres fire børn. Gerningsstedsundersøgelserne fortsætter her til morgen, og de afdøde vil blive obduceret i løbet af dagen. Vi kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvad der er sket i huset, det skal den videre efterforskning og resultatet af obduktionerne hjælpe med at give svar på. Vi efterforsker sagen som en drabssag, og vi er i fuld gang med at klarlægge de nærmere omstændigheder," lyder det i en pressemeddelelse. 
"Der er tale om en ganske omfattende efterforskning, og der vil formentlig gå nogle dage, før vi kan give et endeligt svar på, hvad der er sket i huset," lyder det videre.


TV: Tragisk: Seks personer fundet døde i hus

Fåmælt politi

Fungerende vicepolitiinspektør Anders Uhrskov er yderst fåmælt omkring sagen.
"Det er en omfangsrig sag, om vil tage lang tid at efterforske."Vi holder alle muligheder åbne, lyder det til FavrskovPosten.
Andre medier rapporterer, at HMN Naturgas var på stedet for at slå gassen fra, samt at der blev luftet ud straks efter at politiet ankom til stedet. Derudover fortælles det, at det var en nabo der blev bedt om at lige se til beboerne i huset.
Men Anders Uhrskov vil ikke kommentere de forskellige forhold, der er kommet frem. Blandt andet, at der blev luftet ud med det samme, da politiet ankom, og at der måske var gas involveret i det der skete på stedet. Heller ikke hvem der opdagede, at der var noget galt inde i huset.
"Det er en person med relation til familien," lyder det korte svar. 
Hvorfor afsøgte politihunde området?
"Det var for at være sikre på, om der var spor udenfor."
Men de afsøgte ikke et større område. Kun omkring huset og lidt i kvarteret?
"De afsøgte det område vi anså for relevant omkring huset. Der hvor vi havde formodning om, at der ville være spor."
Lige nu afventer politiet, som før skrevet, en obduktion, der skal fastslå dødsårsagen på de to voksne og deres fire børn.

Publiceret 10 January 2017 10:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

13-årig iværksætter tog på messe i Hadsten

Mens mange voksne vægrer sig ved at prøve kræfter med livet som selvstændig erhvervsdrivende, har Max Hammerum på kun 13 år ikke den slags hæmninger.

Det viste han tydeligt på en virksomhedsmesse i Hadsten. To 3D-printere tegner med en sagte summen de tynde konturer op til noget, der senere bliver til en udstiksform til småkager. Max Hammerum fra Hadsten er iværksætteren med den simple men geniale idé at fremstille kageformene efter kundernes individuelle ønsker. Han var en af 12 udstillere på en lille virksomhedsmesse i Hadsten Erhvervspark, der blev afholdt for kort tid siden.

”Jeg fik ideen sammen med min lillebror, Villads, da vi skulle til at have hund, og vi selv ville bage hundekiks til den. Vi vidste, at den hedder Luca, og det var Villads, der fik ideen med at få navnet med i udstiksformen og, at den skulle 3D-printes,” husker Max Hammerum.

Respekt for iværksætter

Siden tænkte han og Villads, at der nok var andre, som kunne tænke sig en helt egen udstiksform. Det var kort før jul sidste år og efter at have fået en hjemmeside om produktet, begyndte ordrerne at tikke ind. Og det i en grad, så produktionen ikke kunne følge med, og drengene måtte sige nej til kunder. Efter jul gik salget helt i stå, men har sidenhen rettet sig til et stabilt leje.

”Jeg er dybt imponeret over Max. Ham har jeg respekt for. At han gør det, selv om han kun er 13 år. Jeg synes, det var et vildt spændende arrangement med meget forskellige udstillere. Jeg er kom for at netværke og blive inspireret og få ideer til, hvis jeg senere skal bruge noget,” forklarer Katrine Juul.

Hun er sikkerhedskonsulent hos Verisure og var inviteret af den ene af arrangørerne, Andreas fra Rønnow Grafisk, som hun kender, fra dengang hun selv var iværksætter. Hun har ikke sluppet drømmen om at være selvstændig, og hun ved, at hun en dag kan få brug for et stærkt netværk, hvis hun skulle vove at forsøge sig igen.

Næste år endnu vildere

”Min filosofi er, at hvor folk mødes, sker der noget. Derfor lavede vi den her inspirationsbuffet. Vi gør det for at netværke, og vi vil gerne netværke for dem, vi handler med. Og så vil vi selvfølgelig vise vores gæster den brede flade af det, vi leverer,” fortæller Andreas Rønnow Petersen, indehaver af Rønnow Grafisk.

På trods af en del afbud i sidste øjeblik, hvilke han tilskriver det solrige vejr, og at virksomheder generelt har travlt, noterer Andreas sig, at hans inspirationsbuffet blev velbesøgt. Cirka 300 gæster og udstillere har man efterfølgende talt op. Det er fjerde år, Rønnow Grafisk holder arrangementet og første gang med andre udstillere. Og succesen vil fortsætte:

”Vi gør det absolut igen til næste år, og det kommer til at vokse. Næste år bliver det endnu vildere!” lover Andreas Rønnow Petersen.