Rotteplage:

Røg, hunde og kameraer sættes ind

Favrskov kommune indgår aftale med rottebekæmper-firmaet Anticimex

Rottebekæmpelse Favrskov Kommune har indgået aftale med en ny skadedyrsbekæmper efter et udbud.
Firmaet Anticimex intensiverer nu kampen mod rotterne i kommunen med bl.a. røgapparater, kameraer, rottehunde og meget andet effektivt udstyr til bekæmpelsen af de firbenede skadedyr, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.
Hvis der er rotter indendørs, rykker Anticimex ud samme dag, hvis borgeren har anmeldt det inden klokken 12.00 på en hverdag. Hvis det er udendørs, kommer rottebekæmperen senest fire hverdage efter anmeldelsen. Vagttelefonen er åben indtil kl. 22.00 på alle hverdage for anmeldelser om rotter indendørs.

Rottekampen er igang

“Der er sket en stort stigning af antallet af rotter i hele Danmark, og det kan vi også mærke i Favrskov. For mange borgere og virksomheder kan rotter være en stor plage, så vi har i kommunen valgt at opprioritere indsatsen og gøre alt, hvad vi kan, for at nedbringe antallet så hurtigt som muligt,” siger formand for Teknik- og miljøudvalget, Kurt Andreassen (V).
Favrskov Forsyning står fortsat for rottebekæmpelsen i det kommunale kloaksystem. Her har de stor succes med ”intelligente” rottefælder, der registrerer bevægelse og varme. Fælderne dræber rotterne på stedet, så snart de går forbi. Med samarbejdet med Anticimex bliver den jagt kvalificeret yderligere.
“Med den nye aftale og vores fortsatte samarbejde med Favrskov Forsyning, får vi et mere professionelt og effektivt rotteberedskab. Det tror jeg positivt, at borgerne kommer til at opleve,” siger Kurt Andreassen.
Se: Rotter dør som fluer

Anitcimex er nu i gang med at kontakte borgere, der har haft kontakt med den tidligere skadedyrsbekæmper i kommunen og følge op på de aftaler, som er indgået.

Rottebekæmperne fra Anticimex er klar til at bekæmpe rotter i Favrskov med røg, hunde og kameraer.

Rottebekæmperne fra Anticimex er klar til at bekæmpe rotter i Favrskov med røg, hunde og kameraer.

Publiceret 17 March 2017 10:45

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV