’Best of Bowie’ kommer til Røgen

Tributebandet 'Best of Bowie' er i fuld gang med årets koncerter, hvor bandet har finkæmmet David Bowies omfattende katalog for at sammensætte det bedst mulige sæt med sange fra hele karrieren.
I den anledning lægger de vejen forbi Røgen Forsamlingshus for at fremføre den afdøde kunstners udødelige repertoire lørdag 29.april kl.20.30, hvor Bowies største hits blander sig med nogle af hans største kunstneriske successer.
“Det er en kæmpestor ære at få lov at fortolke Bowies musik, og samtidig forpligter det jo enormt. Vi vil gerne så tæt på den originale lyd som muligt. Hver gang vi går på scenen, skal vi leve op til en musikalsk og kunstnerisk standart, der bare er virkelig høj. Derfor gør vi alt for at være kniv-skarpe til hvert enkelt show,” siger forsanger Michael Saxe Bjørn i en pressemeddelelse.
Inden koncerten byder Musik i Røgen på spisning for en billig penge. Se mere på www.roegenforsamlingshus.dk.
srj

Publiceret 18 April 2017 08:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV