Restaurant-ros:

Fru Larsen er for første gang indstillet til titlen som Årets Restaurant

Restaurant Fru Larsen, som ligger i Laurbjerg, er for første gang blevet prenomineret til hædersprisen Årets Restaurant 2017.
Det er Den Danske Spiseguide, som uddeler prisen, og i år tæller prenomineringslisten 18 restauranter. Nomineringen glæder ejerne, Tommy og Birgitte Friis:
“Da vi for to år siden vandt æresprisen Årets Bo&Spis var det en unik anerkendelse af den personlige stemning, som vi både elsker og arbejder så målrettet på, kombineret med gastronomi på højt niveau og fokus på det hjemmelavede - og vi glæder os over, at vores prioriteringer og indsatser igen anerkendes i en tid, hvor kreativitet, flotte restaurantkoncepter og virkelig kompetente køkkener sprudler over hele landet”, lyder det fra parret i en pressemeddelelse.

Hård konkurrence

Når slutnomineringerne foreligger ultimo juni er det målet, at der blandt de seks, som skal præsentere deres niveau med nomineringsmiddage, er to kanidater fra Jylland/Fyn, to fra Sjælland og to fra Københavnsområdet fra bruttolisten.
“Et hurtigt kig på listen efterlader ikke ret stor tvivl om, at konkurrencen om slutnomineringerne er ualmindelig skarp - men nomineringen i sig selv, at være i så flot et selskab, er en virkelig fin anerkendelse” siger Tommy og Birgitte Friis.srj

De prenominerede
Mortens kro, Aalborg
Fru Larsen, Laurbjerg
Mejeriet, Mårslet
Koch, Aarhus C
Ti Trin Ned, Fredericia
Restaurant Bind, Kruså
Tree-Top, Vejle
Falsled Kro, Millinge
Lieffroy, Nyborg
The Restaurant by Kroun, Skodsborg
Babette, Vordingborg
Frederiksminde, Præstø
Dragsholm ”Slotskælderen”, Hørve
Aoc, København K
Kiin-Kiin, København N
Marchal, København K
Mielcke & Hurtigkarl |Frederiksberg C
Spontan/Brus, København N

Publiceret 20 April 2017 10:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV