Unge indbrudstyve gemte sig på mark, men kunne ikke gemme sig for politihund

En tredje person er endnu ikke identificeret

En patrulje observerede natten til onsdag klokken 02.50 tre mørkklædte personer med strømpebukser over hovedet køre på en scooter på vej fra Søften mod Hadsten.
Da de blev opmærksomme på politiet, smed de maskeringen, og føreren af scooteren kørte væk, mens de to passagerer hoppede af og forsøgte at løbe væk fra politiet.
De blev dog kort efter fundet af en politihund på en nærliggende mark, hvor de havde forsøgt at gemme sig.
Den ene, en 16-årig mand fra Hadsten, havde en kniv og nogle poser i sin taske, og den anden, en 17-årig mand fra Søften, havde en hammer og fem ruller store poser i sin taske.
De blev begge anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. Politiet har endnu ikke identificeret den tredje person, som stak af på scooteren.
dp

Publiceret 12 July 2017 11:40

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV