Sommerferie i Favrskov? Prøv Modelbane Europa i Hadsten

Den 21 år gamle modeljernbane er bygget ud mange gange

Af
Michael Wulff

Modelbane Europa ligger klods op af den rigtige jernbane, som forbinder Frederikshavn med København.
Indendørs i modelbanens lokaler kan voksne og børn få en oplevelse ud over det sædvanlige, for mens børnene bliver imponeret over de mange tog, som tøffer rundt med den rigtige lyd, så tager de voksne en tur tilbage i tiden.
“Nej, har du set her. Der kommer det gamle, røde lyntog,” hører man ofte det begejstrede publikum.
Der er også mulighed for at genopleve og sidde på lyntogssæderne fra 1950erne eller deromkring. Og så får man hurtigt en fornemmelse af, at nutidens togkomfort er betydelig.
Modelbane Europa blev indviet i 1996. Banen drives af en flok passionerede folk, som mødes regelmæssigt og aftaler vagtplaner samt nye initiativer til banen.
Modelbaner var i 1950erne og frem stærkt præget af tyske Märklin og Fleischmann, der leverede togsættene.
I Hadsten har man skabt den jyske længdebane, hvor der nu kører danske tog i den store stil. Og de kører alle til tiden, hver sommer. Hvis de ikke lige er inde og serviceres i baglokalet, som også er åbent.
Modelbane Europa, Østergade 9, 8370 Hadsten.
www.modelbaneeuropa.dk

null

Publiceret 16 July 2017 10:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV