Natteravnene skifter navn igen

Efter halvandet år med Natteravnene i Hammel under sine vinger, og navneændring fra Natteravnene Hadsten til Natteravnene Favrskov. ændrer man nu navn til Natteravnene Hadsten-Hinnerup.
“Natteravnene i Hammel har fået samlet kræfter til at prøve at stå på egne ben, og Natteravnene i Hadsten–Hinnerup ønsker Natteravnene i Hammel held og lykke med foreningen fremover,” udtaler formand Heidi Hagen Siem i en pressemeddelelse.
“Da vi ikke skal gå ravneture i Hammel mere, vil vores turplanlægger opsætte ekstra ture i Hadsten–Hinnerup, hvor der er brug for flere gåture samt også lave gåture i Søften efter behov. Vi undgår nu også transporten fra Hadsten til Hammel. Det er noget nemmere at komme til Hinnerup med tog og bus, så det ser vi frem til,” fortsætter hun.
I Hadsten har ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen stillet et lokale til rådighed, hvor man har fast kontor og adresse, men et lille lokale i Hinnerup med plads til jakker og lidt proviant står også på ønskesedlen.jesl

Publiceret 11 October 2017 06:00

SENESTE TV