Halloween og jul forude i Imerco

Af
Michael Wulff

Eina Bruun Bjerre bor i Låsby og skal nu vænne sig til at sætte kursen mod nord hver morgen.
Hun er ny butikschef for Imerco i Østergade i Hammel, og hun kommer fra en lignende stilling hos Imerco i Ry.
”Jeg bor lige midt mellem de to butikker, men jeg skal nok huske at køre mod Hammel,” siger hun, da FavrskovPosten lige kigger ind i butikken, hvor alt stadig ånder fred – lidt endnu.
”Vi er jo juleklar 1. november og få dage før – 26. oktober – har vi Halloween. Her er alt personale klædt ud fra kl 16.”

Halloween står for døren

Eina Bruun Bjerre glæder sig over den modtagelse, hun har fået i Hammel.
”Jeg kan ikke sammenligne Ry og Hammel, men mit indtryk er, at Hammel er en super handelsby. Kunderne er virkelig søde og kommer med en positiv ånd. Der er god kundekontakt,” siger Eina, der også glæder sig til Hammel Handels mange arrangementer.
Nu skal hun i hvert fald lige finde et kostume til den uhyggelige Halloween-aften.

Publiceret 13 October 2017 09:00

SENESTE TV