Bagergården i Hinnerup solgte billetter til Kagens Dag for 26.400 kroner, som bagermester Jørgen Pedersen har givet videre til Hinneruplunds Ældrecenters beboervenner.

Bagergården i Hinnerup solgte billetter til Kagens Dag for 26.400 kroner, som bagermester Jørgen Pedersen har givet videre til Hinneruplunds Ældrecenters beboervenner.

Kagens Dag:

Hinneruplund får glæde af penge fra kagebordet

Onsdag i forrige uge blev Kagens Dag markeret af konditorer og bagermestre over hele landet. Overskuddet går til humanitære formål og Bagergården i Hinnerup valgte at give pengene til Hinneruplunds ældrecenters beboervenner. Mester Jacob i Hadsten sendte sit overskud til Bostøtte- og botilbuddet Ellemosevej i Hadsten.
SE OGSÅ TV: KAGENS DAG I 2016
 

Over 350 gæster til kaffe og kage

Bagergården i Hinnerup holdt sit arrangement i Grundfør Forsamlingshus, hvor der blev serveret kaffe og en overdådighed af lækre kager i tre omgange. Klokken 13 var der 102 gæster, og klokken 15 og 17 var alle 125 pladser besat.
“Det er i høj grad på grund af den lokale opbakning, vi kan sende pengene ubeskåret videre”, fortæller bagermester Jørgen Pedersen.
Grundfør Forsamlingshus stilles frit til rådighed, Hinnerup Blomster leverer dekorationerne, og kvinderne fra Dagmars Kilde brygger kaffe, dækker borde og vasker op.
Kagerne blev serveret med smil og muntre bemærkninger af Bagergårdens personale.

Publiceret 24 October 2017 13:00

SENESTE TV