HOG styrker kommunikationen

Marie-Louise Arnfast skal hjælpe internt og eksternt

Hinnerup og Omegns Gymnastikforening ønsker at styrke kommunikationen internt blandt de mere end 2500 medlemmer, men også eksternt i forhold til lokalsamfundet. Med det for øje er Marie-Louise Arnfast indtrådt i HOG's forretningsudvalg og bestyrelse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra HOG.

Journalist og selvstændig

Marie-Louise har boet i Hinnerup i mere end 30 år og var i en periode tilknyttet Ugebladet i Hinnerup som journalist.
Efter i en årrække at have været kommunikationschef hos henholdsvis LEC, Mærsk Data og IBM, besluttede hun for fire år at få foden under eget bord. Marie-Louise driver i dag bureauet Kontekst Kommunikation sammen med trepartnere.
“Vi vil gerne gøre HOG mere synlig i lokalsamfundet. Der sker meget i og omkring vores organisation, som vi tror har interesse ikke blot for vores medlemmer, men også for forældre, naboer, erhvervsliv og politikere i kommunen. Derfor er jeg glad for, at vi i HOG fremover kan gøre brug af Marie-Louises erfaringer og kompetencer inden for kommunikation,” fortæller formanden for HOG, Peter Bager, i pressemeddelelsen. Marie-Louise er medlem af HOG's tennisafdeling og bor i bofællesskabet Overdrevet i Hinnerup. gs

Publiceret 14 November 2017 11:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV