TV:

Politikor sang Hammel varm

Der var julehygge for alle pengene, da Østjyllands Politis kvindekor ’Sirenerne’ gav udendørskoncert i Hammel.

Af
Af Anne Sophie Saugbjerg

praktikant

”Og nu vil vi synge en sang I sikkert kender, og der må gerne danses,” stråler den 30-årige Matilde Mosekjær, som er dirigent for Østjyllands Politis kvindekor 'Sirenerne'.
Vi er nået til aftenens sidste sang, juleklassikeren, 'Rockin' Around The Christmas Tree'.
Koret har den sidste halve time budt på en bred vifte af sange lige fra Grundtvigs 'Det kimer nu til julefest' til Mariah Careys 'All I Want for Christmas is You'.
Mens tonerne fra det velsyngende kor spreder sig gennem Østergade uddeler personalet fra Nyt Syn lun, krydret Gløgg og julegodter til alle fremmødte gæster.

Kvindekor for alle

Politi Sirenerne blev stiftet i 2008 med det formål at samle sanginteresserede kvinder fra Østjyllands Politi. Koret er dog åbent for alle kvinder, der har lyst til at synge sammen uanset alder og erhverv. Repertoiret spænder bredt og rummer både salmer af B.S. Ingemann og hits fra The Beatles.

Julen blev sunget ind, da koret tog hul på deres repertoire, der spandt fra Grundtvigs ’Det kimer nu’ til Mariah Careys ’All I Want for Christmas is You’

Julen blev sunget ind, da koret tog hul på deres repertoire, der spandt fra Grundtvigs ’Det kimer nu’ til Mariah Careys ’All I Want for Christmas is You’

En lun aften i kulden

Klokken 17.30 takker koret af til lyden af publikums luffeklædte klapsalver.
Selvom temperaturen nærmer sig frysepunktet, så er stemningen lun af julehygge, og Østergades tætte mørke brydes af juledekorationer, som hænger fra husgavlene langs gågaden.
Koncerten med Østjylland Politis kvindekor var et hyggeligt og velafviklet decemberarrangement.

Østjyllands Politis kvindekor ’Sirenerne’ blev stiftet i 2008.

Østjyllands Politis kvindekor ’Sirenerne’ blev stiftet i 2008.

Østergade i Hammel.

Østergade i Hammel.

Publiceret 14 December 2017 15:15