Blog:

Løfter fra valgkampen

Af
Af Mogens Lyngby

Ejer af Lading Ost

formand for HGF

Hammel

Under valgkampen til kommunevalget i Favrskov, blev autisme pludseligt et tema. Det kom frem, at kommunen havde tabt 46 procent af alle sager i ankestyrelsen, hvor der var klaget over Favrskov kommunes afgørelser om at afvise hjælp til blandt andet børn med autisme. Og der er helt sikkert endnu flere sager, idet borgerne hverken har kræfter eller energi til at klage over afgørelser.
I vores familie er vi også ramt af autisme. Vores 15-årige søn og lillebror, William, er hårdt ramt af autisme og lider ligeledes af forsinket udvikling. I udvikling er han som en dreng på mellem to og seks år, dog uden verbalt sprog, og med en stærk repetitiv adfærd. Med alle de udfordringer, det giver ham, tror vi dog stadig på, at han nyder sit liv.
William går på Dybkær specialskole, en fantastisk skole der gør alt for at udvikle eleverne på hver af børnenes præmisser. Ud over 'normal' skolegang, går William til skydning om mandagen, der er café om tirsdagen, hvor eleverne bl.a. er med til at lave mad. Onsdag er der svømning, torsdag er klubdag, hvor der for eksempel kan være fest, og William først kommer hjem efter klokken 20.15. Og hvor man er lidt sej, hvis man lige trækker en sodavand op ad tasken. Jo, de giver den gas. Fredag træner de håndbold, og de har to gange deltaget i stævner. Holdet er stadig ubesejret, og William har vundet to guldmedaljer. Dem er han ikke meget for at slippe og går med dem hver dag.
Hver skoledag bliver William hentet af en skolebus herhjemme. Han løber ned til bussen. Om eftermiddagen afleverer bussen ham hjemme igen, og han løber op til huset. Efter en lang og krævende skoledag, er der brug for afslapning. Det foregår helst med at se på vaskemaskiner på Ipad'en, afspille YouTube videoer med vaskemaskiner, der vasker eller allerbedst at se på vores vaskemaskine, mens den vasker. Der er ikke nogen legekammerater, så det kan være lidt ensomt. Så er det godt, at have mor og storebror, der godt vil spille Xbox, helst Star Wars eller Wall-E. Og så har han et større udvalg af legetøjsrobotter. Dem elsker han at hygge sig med, og de får alle lov til at se på vaskemaskinerne.

William elsker julen, og alt foregår med nissehue på fra 1. december til 31. december, og tilsyneladende er vi så heldige, at julemanden besøger os hver søndag nat i december og lægger en gave på loftet. Vi andre har aldrig hørt ham, men det siger William: hver søndag! Nytårsaften tilbringer William altid i udestuen med udsigt til fyrværkeri ud over byen. Kun afbrudt når han selv skal fyrre bordbomber af - selvfølgelig iført beskyttelsesbriller. 
I foråret blev William konfirmeret. En helt fantastisk dag i Dybkær kirke, hvor man har en præst, der er trænet i at håndtere handikappede børn. Denne dag blev fire børn konfirmeret, og kirken gav børnene, familierne og syv lærere, der var mødt frem, en helt igennem særlig flot oplevelse. Vi så på storskærm, hvordan børnene havde gået til præst, der var orgelmusik, trompet, flygel og kor. En personlig tale til hvert barn, samt en lille personlig gave fra præsten. Det hele var meget rørende, og som min bror sagde efter ceremonien: ”Jeg har bare lyst til at tude”. Bagefter var der fest med den nærmeste familie, for mange mennesker er nemlig ikke lige sagen for William. Blå mandag med skolen foregik i Legoland, hvor de fire konfirmander havde hygget max. Og far arrangerede blå tirsdag med den obligatoriske tur i biffen, go cart, street food og svømmehal, hvorefter vi begge var fuldstændig færdige. 
 

William er glad for sin hverdag, men tåler ikke mange forandringer, så alt nyt foregår med små skridt. William kan ikke være alene, så vi er 'heldige', at vi er bevilliget fem timers barnepige per måned, resten må vi som familie selv klare. Så det gør vi. 
Vi synes, det er dejligt, at det er lykkes at gøre politikkerne opmærksomme på, at autister er mennesker med særlige behov, og at de kom lidt i fokus under valgkampen. Det er krævende at have et barn med autisme, men det kan være endnu mere krævende, hvis de systemer, som samfundet burde stille til rådighed, svigter. Så vi ser frem til, at Favrskov kommune ændrer deres måde at håndtere børn og unge med handikap – også når der ikke er valgkamp.

Publiceret 12 January 2018 07:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen Hovhedevej 23 8370 Hadsten I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov. Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag. Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017 Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet: “... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”. Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for. Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”. Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er. Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt. Forkortet af redaktionen